|
Der findes en række
plantearter, der er velegnede til
vildtpleje. Det primære formål med
vildtafgrøder er, at vildtet skal
kunne finde føde og gerne på
tidspunkter af året, hvor de alm.
landbrugsafgrøder ikke er til stede
eller attraktive.
Et
andet vigtigt formål med
vildtafgrøder er , er at vildtet
skal kunne finde læ, dække og skjul.
Således kan en planteart meget vel
udgøre et fødegrundlag for råvildt
og samtidig være et skjulested for
fasaner.
Vildtafgrøder
er desuden med til at skabe
variation i naturen og planterne er
ofte til gavn for hele den vilde
fauna.
Hvor
kan vildtafgrøder sås?
Overalt findes der
små uopdyrkede arealer, hvor det er
oplagt at så vildtafgrøder. f.eks.
kan nævnes skovlysninger, langs
skovkanter, bakket terræn, langs
markveje, grøfter og vandløb osv.
Her vil det ofte være muligt at
tilgodese vildtets behov for både
foder, læ og skjulesteder.
Arealet med
vildtafgrøder kan også fungere som
forbindelsesvej mellem forskellige
remiser i landskabet.
Vildtpleje på
brakarealer
På braklagte arealer
er det ligeledes muligt at etablere
afgrøder til vildtpleje.
Der er dog en række
regler, der skal overholdes og disse
regler kan ændres fra år til år,
hvorfor der henvises til hæftet:
"Hektarstøtte og anmeldelse af
foderarealer", som udgives af
Direktoratet for Fødevare Erhverv
hvert år i Juli. |
|
Blandinger?
Som det
fremgår af skemaet neden for, er der
en lang række plantearter, der er
velegnede til vildtpleje.
I
skemaet fås forskellige oplysninger
om hver afgrøde og man bør primært
vælge efter de vildtarter, som man
vil tilgodese - men også efter
jordtype og planteartens varighed.
Skal man så
plantearter i renbestand eller i en
blanding? Som regel er det bestemte
vildtarter, man vil tilgodese, og i
mange tilfælde fås det bedste
resultat ved at så de enkelte
plantearter i renbestand, f.eks. en
stribe med fodermarvkål og en stribe
med gul lupin osv.
En blanding bestående
af mange arter er vanskeligat
etablerer, således at alle arter
kommer til deres ret. Det skyldes,
at nogle arter er mere aggressive
end andre og vil udkonkurrere svage
arter. Der er ligeledes forskel i
etableringshastigheden. F.eks.
kræver boghvede høj jordtemperatur
før såning og vil i en tidlig sået
blanding ikke have store chancer.
Endelig er der stor forskel på
frøstørrelsen. De småfrøede arter
kommer let for dybt i jorden,
hvilket går ud over fremspiringen og
allerede her sker der en forvridning
i konkurrenceforholdet. |